Man lever og man lærer, siger man.
Jamen, nogle gange lærer man det. Andre gange er man bare for stædig til at lære, hvilket er en af grundene til, at jeg prøvede at reparere førersiden af vores pickup.
Den har ikke virket korrekt i et par år, men vi holdt den bare rullet op og lukket. Så faldt den ned i døren. Ingen mængde tape kunne holde den oppe. Men det betød bare, at vi kørte den med et åbent vindue. Ikke noget problem i godt vejr. Endnu et problem udelukkende i regnvejr. Regn blæste ind, og på motorvejen sprøjtede store lastbiler ikke bare din bil, de sprøjtede dig. Da airconditionanlægget også gik i stykker, blev kørsel i sommervarmen en prøvelse.
Så jeg gik på internettet for at se, om der var noget om at reparere en lastbil fra 1999. Utroligt nok var der det. Der var masser af videoer, og det så ikke ud til, at det ville blive det store problem. Indtil jeg begyndte.
Det indvendige dørpanel holdes fast af fem skruer, to kan fjernes med en stjerneskruetrækker. De andre tre er noget, der hedder T-25, tror jeg. De kræver en speciel sekssidet skruetrækker. Jeg troede, jeg var heldig, for jeg havde faktisk nogle af disse specielle skruetrækkere fra mit sidste katastrofale reparationsprojekt.
Så da jeg stadig ikke forstod, hvorfor virksomheden ikke kunne bruge de samme skruer til alt, fjernede jeg dem alle og spredte dem forsigtigt ud over lastbilens gulvbræt, så de nemt kunne blive væk.
Dørpanelet sad stadig på, fordi man skal bruge et særligt håndsvingsværktøj (det er virkelig navnet) for at lirke vindueshåndsvinget af. Efter endnu et hurtigt kig på internettet fandt jeg en fyr, der sagde, at man kunne bruge en spidstang, så jeg sparede et par kroner der.
Igen var jeg heldig, for jeg havde flere par af disse. Jeg køber et par, og når det så er tid til at bruge dem, er de forsvundet ned i kælderen. De dukker alle op til sidst, men aldrig når jeg har brug for dem, så jeg køber altid et nyt par.
Efter en mægtig kamp kom håndsvinget på en eller anden måde af i min hånd, og åh lykke, fjederen sad stadig fast og var klar til at blive sat på igen, hvis jeg nogensinde fik repareret vinduet. Men tæl ikke dine kyllinger, før de er klækket, siger de.
Panelet var af, men stadig fastgjort til det udvendige dørhåndtag med en stang fra den indvendige døråbner. I stedet for forsigtigt at fjerne det, rodede jeg rundt og brækkede en del af det indvendige håndtag. Først da kom stangen fri fra det udvendige dørhåndtag. Jeg lagde den sammen med de andre ting på gulvet.
ROM BLEV IKKE BYGGET PÅ ÉN DAG
Jeg fjernede vinduesløfteren, som er et metalstykke med alle mulige vinkler og et grimt udseende tandhjul. Efter et par dage kunne jeg købe et stykke til det indvendige dørhåndtag og også en ny vinduesløfter.
Nå, Rom blev ikke bygget på en dag, og jeg har aldrig repareret noget så hurtigt før. Nu er jeg en uge inde i dette projekt og ville ønske, at det bare ville forsvinde. Men nu var vinduet ikke bare permanent nede, men når man kørte, skulle man åbne døren ved at række ud efter håndtaget.
Nå, nogle gange er man nødt til at rive ned for at bygge op, sagde jeg til mig selv. Efter at have revet næsten alt ned, prøvede jeg at genopbygge.
Efter mange forsøg er vinduet oppe og på plads igen. Alt jeg mangler nu er en bolt, som jeg tilsyneladende har mistet. Dørpanelet er også klar til at blive monteret igen – hvis jeg havde alle skruerne.
HÅNDTERING AF FALSK TRAFIKBØDE
Men nu er jeg travlt optaget af et andet projekt. Jeg skal overbevise byen Chicago om, at jeg ikke parkerede ulovligt den 11. august, fordi hverken jeg eller min bil var der. Da de har den forkerte nummerplade på bøden, er jeg ikke engang sikker på, hvordan de fik mit navn. Faktisk, da jeg prøvede at rette op på tingene på deres specialdesignede hjemmeside, nægtede den at tro på, at mit efternavn var Spiers.
Det her burde blive et dejligt rod. I det mindste får det døren til at se let ud i sammenligning.
Det er altid noget, siger de.
Opslagstidspunkt: 11. november 2021
